musikformidlingknap01
Index
bookrock
Rock Kopi
bookrockjam

Webdesign
Gren|Grafisk

New Habits

New Habits
amerikansk soul-blues-funk i dansk fortolkning


new_habits_018

 
Tonerne er blå, stemningen rød og sjælfuld - med islæt af funk og rock, når stærke bluessangerinder som Etta James, Bonnie Raitt og E.C. Scott giver den gas. Med disse musikalske koryfæer i bagagen spiller New Habits moderne amerikansk musik, når det er allerbedst. Fra hurtigt-pulserende funknumre, der handler om mænd uden nosser til inderlige ballader om ham, den eneste ene, der har styret skibet ind i en anden kvindes havn.

Sangerinden Line Brandt er i forgrunden og fortolker de tre lidenskabelige damers tekster og musik. Bag sig har hun et band, der har meget erfaring i at søge ind til den inderste kerne i amerikansk blues- og soulmusik. Som man finder den i rillerne på de gamle vinylskiver fra Tamla Motown og stadig kan opleve den på de intime spillesteder i de store byer. Line Brandt siger:
-Vi har omhyggeligt valgt de numre ud, som vi mener appellerer til et dansk publikum, og erfaringen har vist os, at musikken virker, som den skal. Publikum fanges uvilkårligt ind af de medrivende rytmer, og til sidst kan man slet ikke holde sig væk fra dansegulvet. Man må simpelt hen op og bevæge sig til den iørefaldende musik med sangtekster, der damper af erotik og sanselighed. Man får uvilkårligt associationer til de små klubber i New York og L.A. For det er her, den moderne soulmusik stortrives, fordi den gødes med små doser af blues, rock og funk.
På den baggrund lyder Line Brandts opfordring til publikum – og i særlig grad den kvindelige del – således: -Tag initiativet og inviter din mand med ud på det dybe vand, når New Habits kommer til byen. Og vil han ikke, så kom alene eller tag din bedste veninde med. Man ved godt nok aldrig, hvordan sådan en night-out med musik, der pirrer sanserne, vil ende Men vi lægger sporet ud...

Bag sig har Line Brandt et velspillende band bestående af fire erfarne musikere: Keyboards Poul Raaby, Skanderborg, guitar Chris Knight, Århus, basguitar Erik Falk, Ry og trommer Bjarne Nilsson, Bjerringbro. Et band, der kan sit instrumentale kram – og samtidig evner at synge med i baggrundskor som supplement til Lines karakterfulde sangstemme. New Habits fortolker de oprindelige musikalske forlæg, og får på den måde sendt nye, originale toner ud af højttalerne.

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved at gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63