musikformidlingknap01
Index
bookrock
Rock Kopi
bookrockjam

Webdesign
Gren|Grafisk

Night Fever

nightfever_2007_010NIGHT FEVER har eksisteret siden januar 1991. Det er således landets ældste disco-orkester, og er samtidig et af landets førende partyorkestre, som garanterer en sanselig og danselig oplevelse ud over det sædvanlige med forrygende udgaver af klassiske discohits af kunstnere som Bee Gees, Donna Summer, Gloria Gaynor, Chic, Barry White, Sister Sledge  og mange flere.

NIGHT FEVER leverer en medrivende cocktail af fremragende numre i swingende og engageret udførelse, åbenlys spilleglæde, den store lyd af et ni-mands orkester og en generel spilleglæde på scenen, hvor kostumer, make-up og lys går med op i en højere enhed.

NIGHT FEVER spiller vaskeægte klassisk disco i udgaver, som både er loyale mod originalmaterialet og samtidig præget af inspirationen fra musikerne. De otte discoterer er: Den formidable sanger Kim Robert, der ved siden af sig har landets vel nok bedste korsangere Christina Boelskifte og Susanne Palsbøll, og bag sig har Niels Enevoldsen (keyboards), Jesper Nørløv (percussion), Mik Happel (guitar), Esben Elvstrøm (trommer) og Ole E. Mortensen (bas)

NIGHT FEVER har nu spillet disco uafbrudt i mere end syv uger sammenlagt siden starten for over 15 år siden. Nogle af numrene, som fx I Will Survive og Night Fever, er blevet spillet sammenlagt i mere end 24 timer - og orkestret er ikke træt af det endnu! I alt 85 disconumre fra 70'erne har været under behandling gennem tiderne.

NIGHT FEVER har optrådt i DR-TV, TV2, TV3, Kanal 2, TV2/Øst og diverse lokale TV-stationer, i radioen, på spillesteder og festivaller samt til et utal af større fester for firmaer, uddannelsessteder og private

Skrevet om Night Fever

Skandinaviens i särklass bästa discoband.
Simon Thoor, Kulturens, Lund, Sverige

Night Fever viser hvor discoskoen trykker (...) Kim Robert synger disco med en stemme, der ville få James Brown til at gå til frisøren af bar misundelse.
Jens Vilstrup, Politiken

Danmarks vel nok efterhånden ældste, men absolut også bedste, discoband - & dette er uafviselige fakta.
Park Cafés program

Nattefeber på dansegulvet (...) Pigerne er udstyret med prægtige fjerboaer samt kropsnære magentarøde dragter, som giver en svimlende dekolletering ekstra dybde. (...) Navnet på dette feststemte foretagende er Night Fever, en gruppe som i efterhånden adskillige år har svedt for at få dansegulvene til at gløde.
Lars B. Jørgensen, Berlingske Tidende

En gang jublende glad disco-mania.
JayJay, Det Fri Aktuelt

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved at gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63