musikformidlingknap01
Index
bookrock
Rock Kopi
bookrockjam

Webdesign
Gren|Grafisk

Sort of Soul

Sort of Soul

sort_of_soul_01Rhythm'n'blues og soul er den mest elskede og kraftfulde livemusik, der findes. Tænk bare på kunstnere som Aretha Franklin, Ray Charles, Otis Redding og Wilson Pickett eller The Commitments og The Blues Brothers.

Det århusianske showband Sort of Soul præsenterer en helt enestående kavalkade af de store hits som Think, Respect, Mustang Sally, Everybody needs somebody og mange flere.

Med 12 musikere og mere end ti års erfaring på scenen spiller Sort of Soul sin Rhythm'n'blues og soul med fuld smæk fra start til slut. Korsangere og blæsergruppe er med til at give den rigtige store og brede lyd, som stilarten er så kendt for.

sort_of_soul_03Sort of Soul er et af de eneste orkestre i Danmark, der kan levere energi og spilleglæde nok til at genskabe de gamle klassikere, der bliver skudt af i et sammentømret show i højeste gear.
Inspirationen kommer fra hitfilmene The Blues Brothers og The Commitments, men også andre superhits er med i stor opsætning. Det hele ender som en helt overvældende perlerække af festmusik, som alle kan synge med på og de færreste kan lade være at danse med til.

Sort of Soul har de seneste år begejstret tusinder af danskere med et intenst og uforglemmeligt gensyn med 60'ernes mest eksplosive musik. Blandt andet på Skanderborg Festival, hvor Sort of Soul er de mange tusinde medhjælperes foretrukne husorkester.

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved at gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63