musikformidlingknap01
Index
bookrock
Rock Kopi
bookrockjam

Webdesign
Gren|Grafisk

Tournesol
tournesol

Tournesol har med succesfulde optrædener på nogle af landets allerstørste festivaler som Skanderborg Festivalen og Nibe Festivalen, samt medvirken på live TV i DR, for alvor etableret sig på den danske rockscene.

Med mere end 200 live jobs på bagen og endnu flere i udsigt står den lille trio med den store lyd for alvor på spring til at prøve kræfter med de store i branchen. To akustiske guitarer, en stemme helt på højde med de allerstørste og en kæmpe portion uforfalsket energi, det er Tournesol.

En akustisk rocktrio med helt egne fortolkninger af nyere og ældre rockklassikere, af så forskellige kunstnere som U2, Bob Marley, D:A:D, Metallica, Red hot Chili Peppers, R.E.M o.s.v.

„Tofræsende og kompetente akustiske guitarer på venstre og højrefløj og karismatiske Ole Ø. Nielsen og hans vidunderlige og kraftfulde stemme solidt placeret i centrum, så er der dømt fællessang, høj stemning og store musikalske oplevelser. Uanset om vi snakker café, klub eller festival“ Peter Møller Formand for Nibe Festivalen

Tournesol’s evne til at samle fokus på scenen og til at give alle tilstedeværende en fornemmelse af at være i fælles rum, sammen med evnen til altid at trykke den totalt af, er nogle af bandets allerstørste forcer. Bandet giver ny lyd til velkendte klassikere. Nye versioner der både giver lytterne en oplevelse af genkendelse og af fornyelse. Alt dette er med til, at Tournesol mange steder betegnes som et rendyrket kult orkester.

Er du interesseret i at stifte bekendtskab med- eller gense et orkester, der i den grad giver én troen på, at live scenen fungerer i bedste velgående, tilbage, så er Tournesol absolut et interessant bekendtskab og absolut et lyt eller to værd. Om Tournesol spiller for to, ti eller hundredvis af mennesker gør ikke den store forskel. Trioen behersker i høj grad både de små intime stunder og de voldsomme energiudbrud.

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved at gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63