|
Som noget helt nyt kan HOLM & JERRY tilbyde et forrygende ELVIS-SHOW i bedste LAS VEGAS-stil, med det legendariske kostume, tørklæder til pigerne, og det lækreste hår m. bakkenbarter. Showets varighed er ca. 20 - 30 min, men kan tilpasses det enkelte arrangement. Showet kan kombineres med en aften m. HOLM & JERRY
I november 2001, havde teatret Svalegangen i Århus Skandinavienspremiere på minimusicalen "Cooking with Elvis", med Karsten Holm i titelrollen. Karsten Holm havde rollen som Elvis og den lamme grøntsag af en far som var livstidsfanget i sin kørestol. Faderen drømmer sig tilbage til sin tid som Elvis-imitator og springer op af sin kørestol og gi´r den som en super viril Elvis i en håndfuld Elvis sange med tilhørende monologer på amerikansk. Stykket blev en stor succes. Publikum og anmeldere var enige om at Karsten Holm i rollen som Elvis var et godt valg.
Pressen skrev:
Ekstra Bladet: Karsten Holm spiller Elvis som trukket ud af automaten.
BT: "Cooking with Elvis" lykkes ikke mindst fordi faderen / Elvis spilles af Karsten Holm, hvis hamrende flotte stemme og gode udseende sandsynliggør mor og datters betagelse af ham, som han var dengang.
Århus Stiftstidende: Og endelig er der en imponerende stemmekraft i den konservatorieuddannede baryton- og popsanger Karsten Holm, når han rejser sig fra rullestolen og gi´r den som Elvis.
Jyllandsposten: Karsten Holm gør det godt og ægte og med den nødvendige ironi også scenisk. Tænk om der altid blev sunget musical på det niveau.
Set i lyset af denne succes, har Karsten Holm derfor taget initiativ til at lave sit eget ELVIS-SHOW, med det rigtige outfit fra 70´erne, populært kaldet Las Vegas-perioden. Karsten har alle sine dage været Elvis-fan, helt fra 7-8-års alderen, hvor han hørte ham for første gang, og stod med hårbørsten foran spejlet og legede han var Elvis. I over 20 år har Elvis-repertoiret været på Karstens sætliste. Med showet vender Karsten tilbage til sin rødder.
Ring, skriv eller mail, og få et tilbud.
|