musikformidlingknap01
Index
Selskab
Solo
Duo
Trio
Kvartet
Kvintet >>

Webmaster
Gren|Grafisk

Performers

Performers

PerformersI 1966 blev nogle lærerstuderende enige om at starte et rock-orkester med navnet PERFORMERS. Vi holdt sammen i 8 år, hvor der i den sidste del af perioden blev skiftet en del ud i besætningen. Siden 1974 har de nuværende medlemmer holdt sammen, hvilket gør os til det eneste orkester i Danmark, der HAR fejret 27 års jubilæum med den samme besætning. Her i 2002 har vi så fået sangerinde med, hvilket virkelig har givet orkestret et løft.

Med turné på 3 mdr. i USA, 3 pladeudgivelser, 1 live-CD og et hav af halballer, skolefester, byfester og firmafester samt radio- og TV-optræden har vi den nødvendige erfaring i at skabe den rette musiske ramme for en god aften - og så kan vi li` at spille.

Det er selvfølgelig vigtigt, at musikken passer præcis til den type arrangement, der skal afholdes. Dette er hovedårsagen til at vi ikke går på kompromis med arrangementstyperne. Vi er absolut ikke et dansktoporkester, og selv om vi sagtens kan klare en dæmpet omgang dinérmusik, så er et arrangement med PERFORMERS et genhør med en masse ørehængere fra de glade 60-ere og til i dag.

Ditte Meincke (vocal)
Dittes musiske liv startede i barndommen, hvor klaveret og senere violinen kom til at fylde meget. Sang har altid været et interessefelt og hun har været medlem af adskillige såvel rytmiske som klassiske kor. Senest Mariehøj Kammerkor i Silkeborg. Ditte er uddannet lærer fra Silkeborg Seminarium med bl.a. musik som liniefag og hun var i seminarietiden violinist i Balkanorkestret Medusa.  I dag slår Ditte sine folder som lærer på Beder skole og løb ved en festlig musikalsk begivenhed i starten af 2002 ind i Performers.  Dette førte til at hun nu er orkestrets sidst tilkomne og yngste medlem.

Mogens Mogensen: (guitar)
Efter at have gået til guitarundervisning i ca. 2 år hos den en dengang kendt guitarist fra Århus ved navn Henry Lind, som både spillede guitar og hawaiiguitar, startede Mogens sin musikkarriere den 26/11-1965, da han som sologuitarist i 4- mands orkestret The Devils fik lov til at spille i pausen for Max Mix´s orkester til skolebal på Skovvangsskolen i Århus. The Devils skiftede i 1967 navn til Dragon Five, hvor bl. a. Lars Muhl var med på orgel. Dragon Five blev i 1969 danmarksmestre i beatmusik. I 1970 kom Mogens med i orkestret Third Degree og i 1972 skulle værnepligten aftjenes. Dette blev i søværnet, hvor han som medlem af Søværnets Tambourkorps spillede på piccolofløjte og derudover medvirkede i et par fritidsbands. Efter 3 ekstra måneder som konstabel, kom han i 1973 med i Performers på basguitar og i 1977 blev bassen skiftet ud med guitar. MPM (P'et står for Peder) blev interresseret i countrymusik og købte i 1978 en pedal Steel Guitar, som han spillede på i 4 år. I dag spiller han ud over guitar også bluesmundharpe og bottelneck guitar. Mogens er uddannet elektriker og vedligeholder orkestrets lysanlæg m.v. 

John Voigt: (trommer og vocal)
John startede sin musikkarriere som 11-årig i FDF og efter ca. 3 år var han med til at danne pigtrådsorkestret "Man Flowers". Samtidig var han i 12 år medlem af Centralværkstedets orkester i Århus. I 1972 blev John indkaldt til søværnet, hvor han hurtigt kom med i Søværnets Tambourkorps, hvor han spillede march- og orkestertromme. Der blev også tid til at medvirke i et par fritidsbands, bl. a. sammen med Mogens. Efter endt værnepligt blev John tilbudt en langtidskontrakt som professionel musiker i Søværnets Tambourkorps, men  valgte kun at tage 3 mdr..
Efter tiden ved militæret og et års tid med de "gamle" drenge fra Man Flowers, kom John med i Performers i 1974.

Jacob Olsen: (lydmand, chauffør og tekniker)
I 1984 skulle PERFORMERS have ny lydmand, og valget faldt på Jacob, der på det tidspunkt ejede et PA-udlejningsfirma, og derfor havde stor erfaring i at lave lyd for alle de store navne ved de forskellige festivals rundt i landet. En af Jacobs helt store interesser ud over at lave god lyd er at renovere en faldefærdig bolig i Hadbjerg.  
Jacob vedligeholder og udbygger orkestrets omfattende lydanlæg.

Ole Carstens: (keyboard, klaver, bas og vocal)
Ole startede sin musikkarriere tilbage i 1961, da han som 14-årig tjente sin første femmer ved at spille på Løgten Kro. Siden kom han med i "Lone and her Gentlemen", hvor også folk som Holger Laumann og  Alan Mortensen drønede rundt i kongeriget til diverse kroballer. I 1966 startede Ole på Århus Seminarium og dannede sammen med nogle medstuderende orkestret Performers. Han er således det eneste nuværende orkestermedlem, der har været med fra starten.

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63