|
Poul Erik Jensen (nordjylland) Klaver/keyboard & sang.
Jeg har over 30 års professionel erfaring indenfor branchen og har taget over 4 års uddannelse i orgel/keyboard hos den meget dygtige musiker Kaj Kjæhr i Dybvad. Desuden har jeg fra år 2000 musiklærereksamen fra Hjørring Seminarium og har nu timer i bl.a. musik i folkeskolen ved siden af jobs i musik til alle slags fester.
Repertoiret som der bliver spillet er meget bredt som f.eks. fra John Mogensen klassikere, over Bamses Venner, Kim Larsen, Kandis, Lars Lilholt, Big Fat Snake og mange flere. De sidste nye hits er også med.
Dinermusik: Er alsidig og ørevenlig i alle genrer og af komponister som f.eks. Kai Normann Andersen, Abba, Evert Taube, John Denver m.fl. Der er valse, musical og evergreen melodier på min ”sætliste” oparbejdet gennem de mange års erfaring som udøvende musiker.
Sange og viser fra den danske sangskat er med fra mange gode sangbøger – heriblandt den ”Nye Højskolesangbog”.
Nye ”Spildansk sange” bliver fremført bl.a. ”Sådan ligger landet” og ”Underdrejet” samt mine egne melodier – indtil nu 10 nye sange som f.eks. ”Dansk Efteraar” og den nye fra 2006 ”Sommeren Fløj” m/tekst af sangskriver og salmedigter Jens Rosendal, Bredebro..
Private Festsange: Dette gør jeg meget ud af og vel og mærke ”Jeg spiller selv manuelt og direkte” – som i gl. Dage og IKKE playback som desværre en del nybegyndere gør idag, fordi man ikke har taget den tid det tager – at få lært at spille. For mig er det musikerens fornemste opgave at ”AKKOMPAGNERE” sangen i det rette tempo og toneleje – og dette kan ikke gøres ved ” at trykke på playknap”.
Dansemusikken: Der spilles igen i alle genrer som f.eks. udover de førnævnte – Smokie, CCR, Roy Orbinson og mange flere og selvfølgelig er der også ”60ér musik og al andet frisk musik” med på ”sætlisten” og her gør de nye og moderne keyboards jo at musikken lyder som næsten fra et helt orkester og kan sætte gang i enhver fest. Opfordringer modtages gerne og der spilles f.eks. også gerne diverse valse, tangoer og polkaer – bare ønsk løs.
Jeg står gerne til rådighed både til middags og aftens arrangementer og den rette påklædning til lejligheden er en selvfølge. |
|