|
Repertoire
Evert Taube er nok den ypperste repræsentant for svensk visekunst. Vi har udvalgt en række af hans viser, der tegner et smukt portræt af kunstnerens utrolig alsidige talent.
Alt synges på dansk og med en kort introduktion til de enkelte viser.
Operetteafdelingen byder på særdeles velkendte toner fra danske og udenlandske musicals og operetter.
Varighed: 35-40 min. Der skal være et velstemt piano eller flygel til disposition.
Paul Stampe Jeg elsker sang og musik; lige fra jeg var dreng har sangen haft en stor plads i mit hjerte. Jeg var derfor heller ikke gammel, inden jeg kom til at optræde ved forskellige lokale arrangementer.
Sanglysten førte mig i armene på Palsgaard sommerspil og de herlige friluftsforestillinger. Her var jeg i halvfjerdserne med i en række musicals og operetter. Bl.a. har det været både en glæde og en udfordring at spille- og ikke mindst at synge hovedpartierne i Champagnegaloppen, Landsmandsliv og Sommer i Tyrol. I de senere år har jeg mest beskæftiget mig med revyforestillinger både som sanger på scenen og som instruktør.
Bent Clausen 5 år som kapelmester i Holstebro-revyen sammen med nogle af landets fineste revykunstnere, bl.a. Erik Paaske, Jesper Langberg, Grethe Mogensen, Elin Reimer, Karl Stegger, Elga Olga og sidst, men ikke mindst den uforlignelige Dirch Passer. En 10-års periode som kapelmester ved Palsgaard Sommerspil, hvor musicals og operetter lød fra friluftsscenen ud i den dejlige, danske natur...Pianist i Horsens Promenadeorkester ved koncerter med solister på det lokale teater.
|