|
Arne Lundemann

I over 50 år har runde, glade, gemytlige, morsomme og muntre Arne Lundemann været i det gode humørs tjeneste.
Allerede som 13-årig startede Lundemann med at underholde sideløbende med, at han kom i lære som kok. Siden er det gået over stok og sten i en imponerende karriere lige fra blokvognsunderholdning i Blokhus til teatrets største scener.
På sin vanlig drengede og glade måde indtager Arne Lundemann en hvilken som helst scene, hvor han brager igennem med sin joviale råstyrke, store stemme og komiske talent. Akkompagneret af sin trofaste pianist underholder Arne i et forrygende program, der indeholder masser af sang og komik, parodier, anekdoter, vittigheder og Lundemannske påhit.
Glæden ved at underholde er kendetegnende for Arne Lundemann: ”Når folk er glade, er jeg også glad. Det er mit job, og jeg elsker det” siger Arne Lundemann.
Arne Lundemanns hjertelige hjertelighed er lige så stor som tallene på dåbsattesten og badevægten tilsammen.
Kort sagt: Mine damer og herrer: Arne Lundemann...
Solistshow 1 x 40 min. med pianist Arne Lundemann Show Succes´en fra Lundemanns Jubilæumsshow, hvor Lundemann tilbyder et forrygende 2 x 45 min. show incl. pianist og lille showproduktion med bagtæppe, bar-stol, stumtjener og komplet lydproduktion fortsætter i 2011 under titlen ”Arne Lundemann Show”. Masser af highlights fra en lang karriere og helt nye Lundemannske påhit og idéer. Idéelt til mindre kulturhuse, kroer, hoteller mv.
Pensionist-optræden Ældrevenligt repertoire – særpris gældende på hverdage op til 150 pensionister 1 x 40-45 min. incl. pianist
|
|