musikformidlingknap01
Index
Show
Underholdning
Musik&humor
Entertainere
Serveringsteater
Cirkus&gøgl
Tryllekunst
Dans Sport
Breakdance
Aktiviteter

Webdesign
Gren|Grafisk
© 1996 - 2017

De Syngende Lussinger

desyngendelussingerne010Århus har efter storsucceserne med Linje 3 og De Nattergale fostret et nyt navn i den musikalske-komiske genre: DE SYNGENDE LUSSINGER.

Bag navnet gemmer sig tre sangere med udsøgt humor og musikalitet:
Martin Preisler, Bjarne Langhoff og Eskild Dohn.

De Syngende Lussinger er kendt for deres medrivende optrædender, hvor man bl.a. kan opleve parodier på kendte kunstnere, sekshændig guitar, symfoni for sav og sousafon, improviserede indfald samt musicals.

Det er musikalsk entertainment i særklasse, der kan få selv den største hængemule til at overgive sig til lattermusklen.
Så kom og få en på sinkadusen af de tre storsyngende spradebasser!

Martin Preisler
 
desyngendelussingerne_martin_profilMartin er født i Århus og har trods sit uskyldige ydre passeret de 25 somre. Vi kender ham fra bandet Big Time (kopi), The Swinging Link (jazz, swing), Fogh/Preisler duo med Kristian Fogh, World of Wonders (Stevie Wonder), diverse musicals (Jesus Christ Superstar, Made in Århus, Hair, West Side Story, Rent og Gasolin), samt utallige gæsteoptrædener med blandt andre Wonderbrass, Klüvers Bigband og Jomfru Fanny Bigband. Han arbejder herudover med sin egen musik og er med som guitarist og kor, når Christian går på turné.
Hvis Martin var blevet en pige, skulle han have været opkaldt efter sin tipoldemor og heddet heddet Caroline, men er i stedet opkaldt efter en fjern forfader, Jean Martin Preisler (fra ca. 1740). Men det er en hemmelighed.
Når "De Syngende Lussinger" står på scenen tager han kegler på nedstryger og castanietter og i særdeleshed sang. Hans charme når ned på bageste række og man kan slet ikke kan stå for glimtet i hans øjne. Han nyder tydeligvis rollen som musikalsk formidler og publikum må hengive sig til den glæde og energi, han udstråler fra start til slut.


Eskild Dohn
 
desyngendelussingerne_eskild_profilVi kender Eskild Dohn fra utallige musikalske sammenhænge.
Han var for nogle år siden meget tæt på at vinde en grammy med bandet Harvest Moon, han udgør en trompetspillende del af Sigurd Barrett's Cigar show, hvor han uheldigvis må gøre, hvad der passer ham, han har spillet med Jette Torp, komponeret musik til ungdomsmusical'en Peer Gynt (2002) og er ved at komponere musikken til ungdomsmusical'en Hamlet (2003). Herudover spiller han med Ole Peter Riis i Dansk Ramasjang Service, han udgør den ene del af duo'en Swingin Sinatra i samspil med Kristian Fogh, og endelig kan nævnes Psycho Stompers, Trio La Fontaine og hans soloprojekt, som dog er sat på stand-by så længe han har så travlt som han har.
Eskild imponerer i De Syngende Lussinger som båthorns ambassadør, en besmittet Maria Magdalena, en usympatisk Birger og meget mere - men det skal opleves, det kan ikke fortælles.
Det kommer bag på mange, at Eskild ikke har en musisk uddannelse bag sig. Han behersker mange instrumenter (guitar, bas, violin, trompet, susafon, båthorn er blot et par eksempler), synger og er hurtig til at improvisere. Men han er ikke uddannet fra hverken Musik på universitetet eller Konservatoriet - faktisk er han cand.mag. i litteraturhistorie....

Bjarne Langhoff
 
desyngendelussingerne_bjarne_profilBjarne Langhoff er netop færdiguddannet fra Det Rytmiske Musikkonservatorium i Århus.
Han er en alsidig herre med mange talenter. Som en af frontfigurerne i le Freak skabte hanhårdryppende, svedig kontakt til sit publikum, som måtte overgive sig til de glinsende 80'ere. Han stoppede i orkestret i sommeren 2003, og det bliver aldrig det samme.... Han har som ganske ung selv skrevet en musical til Tilst Ungdomsskole og han var kun 19 da han fik en hovedrolle i Aarhus Musical Trup's opsætning af Chess. Herudover har han medvirket i forskellige andre musicals, bl.a. Hair og Fredericia Teaters opsætning af Evita (hvor han spillede Ché). Blandt de hemmelige bedrifter kan nævnes en mere eller mindre tysktalende del af tyrolerduo'en ... som jeg har glemt navnet på.
Han bidrager til "De syngende Lussinger" med sit store talent udi det sangfulde tilsat ypperlig beherskelse af tangenter, både på keyboard og harmonika. Han er hurtig i replikken og kan med små virkemidler lukke munden på både Martin og Eskild. Det alene er et talent. Og så er er han altså bare smaskcharmerende.
Bjarne har tidligere vundet både Zig Zag's og Se og Hør's Melodi Grand Prix og i 2002 deltog han i det danske Melodi Grand Prix med sangen "Det' på tide".

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved at trykke på knappen Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63