|
Hvem er han nu ??? - Den syngende slagter !!
Ja- skal jeg beskrive ham kort, må det være sådan her:
Var som ganske ung med i Svend Petersen´s Gøglervognen. Derefter ansat som hus-refæinsanger i 3 år til skiftende orkestre og med i ugentlige radiotransmissioner af dansemusik fra Århushallens restaurant Tarantella. Kom derefter på grammofonplade hos Polyfon med 31 pladetitler, bl.a. med succes´en Pige lån mig et kys.
Nu gik der så nogle år, hvor jeg vendte tilbage til mit oprindelige job som slagter - der skulle jo også være tid til kone og børn - men ind imellem måtte jeg have lakskoene på og ud at træde op - jeg savnede kontakten til et hyggeligt, festklædt publikum, og intet er skønnere end når folk synger med på de gode, gamle sange.
Så begyndte det igen at gå stærkt - Jeg kom med i TV-udsendelsen Oppe i Privaten med Jarl Friis-Mikkelsen og fik kort tid efter igen en pladekontrakt, hvor nummeret Roser til dig - til min store glæde - blev spillet i Giro 413 og på lokale radiostationer landet over.
Nu fulgte en serie af besøg på landets lokale radio -og TV-stationer - en respons jeg havde megen glæde af, og som udmøntede sig i mange henvendelser fra folk, der ønskede min optræden til deres private fester som f.eks. runde fødselsdage, sølvbryllupper o.lign.
Kan hyres til kortere indslag eller 2x60 min - 3x45min til dans. Medbringer play back.
|