|
OM FREESTYLE PHANATIX Freestyle Phanatix er skandinaviens største professionelle breakdance-trup og er set live af mere end 500.000 mennesker i skandinavien og Europa. Truppen er dobbelt skandinaviske mestre i breakdance, dobbelt svenske mestre og skandinavisk-baltiske mestre. Ydermere har Phanatix taget 2. Plads til de åbne UK-mesterskaber og 6. Plads til VM. Freestyle Phanatix er et hiphop
kollektiv med de bedste performere fra the old school, the new school og the next school. 3 Generationer med speciale i hiphop's kunstarter. Truppens arbejde er gennemsyret af et budskab om åbenhed, sammenhold og at se dybere end hudfarve og baggrund. Bortset fra en manglende evne til at være usynlige og uimponerende, når Freestyle Phanatix altid udover scenekanten, og får publikum med sig, ligegyldigt hvem de optræder for.
HVAD Freestyle Phanatix's forestillinger spænder fra POWER PERFORMANCES som Bust Da Breakz over DANSETEATER som Gadens Historie og De Røde Sko, til KONCERTPRODUKTIONER som Street Attacks. Truppen laver workshops i alle grene af hiphop kulturen, dans, rapping, DJ´ing, graffiti og human beat boxing. Som noget nyt har freestyle Phanatix indledt samarbejde med anerkendt coachingfirma og udbyder spændende teamudvikling af høj kvalitet for dig og dine kollegaer
HVOR Freestyle Phanatix er baseret i Øresundsregionen og har ca 150 turnédage om året og mere end 200 gigs i Danmark og Sverige fra nord til syd. Phanatix bookes til mange sammenhænge, fx åbningsceremonier, TV-shows, sport-events, messer, prisuddelinger, udstillinger, festivaler, konferencer, natklubber, hiphop-jams, musikvideoer, teatre, biblioteker, kulturhuse og skoler. Udenfor Skandinavien har Phanatix optrådt i Tyskland, England, Belgien, Holland, Polen og Kina.
FOR HVEM Phanatix's målgruppe er Kids, men der er altid fanskare i alle aldre 3-99 år.
Phanatix har optrådt for Kronprins Frederik og Mary ved åbningen af H.C. Andersen fejringen på Holbæk Teater og ofte er VIP's tilstede - fx har truppen optrådt for Kulturborgmesteren i København og den danske Kulturminister.
MED HVEM Phanatix råder over et omfattende artistnetværk der inkluderer de største profiler på den danske hiphop scene. Vi har færdige turneproduktioner og vi bygger shows i samarbejde med arrangøren.
Gennem tiderne har Freestyle Phanatix samarbejdet med medier og brands som Voice TV & Radio, Mtv, NRJ, Urban, Metro-Xpress, Tjeck Mag, Puma, Adidas, Wrung, DC-Shoes, EA-Games, Pepsi, Sprite, Coca Cola, Siemens, Eastpak, Tribal m.fl
|