|
Sune Lillebroe Hansen trylleri/komik
Til daglig sidder han på skolebænken i Odense, hvor han læser til Social- og Sundhedsassistent. Men når han går på scenen, forvandler 22-årige Sune sig til “Illusune”, hvor han laver trylleri og komik:
“Hvis du synes, at livet er noget gylle, så kom og se Sune trylle” som hans slogan lyder. Interessen kom fra en morfar, der kunne trylle lidt og da Sune var 14 år, fik han fingre i sit første trick fra trylleri-butikken “Why not?” i Odense. Det førte til flere workshops og seminarer, hvor Sune fik øjnene op for illusionernes verden - og en andenplads (i magisk junior weekend i Horsens) som helt grøn tryllekunstner i 2001 og senere deltagelse i Scenen er din, gav yderligere blod på tanden. Senest har Sune stillet op til Talent 2008 på DR1 hvor han nåede semifinalen.
Sune har mere end 200 trylle-bøger stående hjemme på hylden og har en drøm om selv at sammenkoge alt det bedste i en trylle-bog, med sig selv som forfatter.
Sunes mor er iøvrigt fast og kritisk test-publikum, der giver feedback på nye tricks.
|
|