|
My way! er en lækker blanding af sang, parodi og komik serveret som et ca. 45 min. langt showindslag. Det musikalske udtryk er i centrum, og sangene er højdepunkterne. Det er her, i det sangmæssige og musikalske fundament, at jeg for alvor har min force i forhold til andre entertainere. I "My way!" er der luget ud i de platte jokes! De talte stykker tjener som bindeled mellem de forskellige sangnumre og tager på en humoristisk og stilfuld måde fat på store og små ting i hverdagen og livet! I showet er der ofte flere parametre i spil, så der er stof til både den, der alene gerne vil underholdes, og til den, der lægger mærke til og begejstres ved underliggende lag og skjulte budskaber.
Fakta: • velegnet til firmaarrangementer, bryllupper, fødselsdage, receptioner, seminarer, kurser o.l. • varighed: ca. 45 minutter • lydudstyr: op til ca. 200 personer er inkluderet i prisen
En rejse i Musicalens forunderlige verden henvender sig til den interesserede lytter, der gerne vil have udvidet sin horisont inden for musicalgenren, som i disse år oplever en forrygende vækst rundt omkring på de danske scener. Her blandes de klassiske musicalhits, nye som gamle, med mindre kendte numre fra Broadway og West End, og udgangspunktet er naturligvis de mange flotte sange!
Indslaget kan udvides med en sangerinde, såfremt man ønsker at høre nogle af de mange elskede musicalduetter.
• velegnet til koncerter, kirkelige arrangementer, konferencer, seminarer, firmaarrangementer o.l. • varighed: ca. 45 minutter • lydudstyr: op til ca. 200 personer er inkluderet i prisen
Ønsker man et professionelt musicalindslag for at gøre en festlig anledning endnu mere vellykket, men kniber det med tiden? Så er løsningen "Genhør med klassikerne" – et kortere indslag, der mere har karakter af et frisk pust til pausen i konferencen, som gave til brudeparret eller lignende. Her har kunden mulighed for i samråd med mig at sammensætte programmet, og er nogle af de kendte og elskede duetter fra musicalverdenen på ønskelisten, er det også her muligt at udvide programmet med en sangerinde. Numrene bindes sammen af små, sjove anekdoter, og de sungne minutter fylder mere end de talte!
Fakta: • velegnet til firmaarrangementer, bryllupper, receptioner, fødselsdage o.l. • varighed: ca. 20-30 minutter (efter aftale med kunden) • lydudstyr: op til ca. 200 personer er inkluderet i prisen • pris efter aftale. Kontakt Musikformidlingen for et uforpligtende tilbud
|
|