Anders “Anden” Matthesen må betegnes som den absolutte trendsætter i dansk stand-up. Med sine mildest talt imponerende bedrifter bag sig, er der nok ingen, der kommer tæt på det aktivitetsniveau som Anders ligger for døren. Han er med sin kompromisløse stil med til at sætte stardarden for dansk stand-up, hver gang han melder ud med et nyt projekt. Han har en utrolig medfødt evne til, gang på gang, at løfte sit eget niveau. Med andre ord: hvad Anders lancerer vil give genlyd i alle afkroge af dansk stand-ups univers.
Kendetegn: Når Anders går på scenen, er det med en 100% professionel indstilling til, at han skal yde sit bedste. Anders elsker at optræde og kommer altid med et gedigent og tempofyldt show. Det er netop tempoet i Anders’ show, som er værd at lægge mærke til, det stiger nemlig nøje tilpasset mod klimaks. Anders er en gudsbenået verbalsmed, som med fascinerende præcision kan smede de tungeste jokes sammen, så de fremstår som det letteste i verden at levere – det er det bare ikke! Oplev Anders, og se hvor godt dansk stand-up kan være.
Bonus: Udover sine stand-up evner besidder Anders også mange andre talenter. 1991 blev han Danmarksmester i rap, og i 2004 spiller han hovedrollen i Østre Gasværks forestilling ”Simon”, der handler om Skandinaviens rejsekonge Simon Spies.
|