Frank Hvam
musikformidlingknap01
Index
Stand Up

Frank Hvam

frank_hvam_08Frank Hvam er intet mindre end et unikum i dansk stand-up. Siden stand-up debuten har det vidunderlige kropssprog og den lettere kluntede adfærd været Franks varemærke.

Som medskaber af og hovedrolleindehaver i ”KLOVN” har Frank sammen med makkeren Casper Christensen lagt Danmark for sine fødder. Med stærke referencer til deres eget liv leverer de to komikere komik af hidtil usete dimensioner, og serien vil uden tvivl gå over i historiebøgerne, som den bedste danske sitcom nogensinde. I rollen som den kejtede Frank (!) brillerer Frank med provokerende statements og utilpasset adfærd, så tæerne krummes og lattertårerne triller.

De-li-kat siger Frank ofte i rollen som den exentriske Kenny Nickelman med de feminine interesser i den danske sitcom “Langt fra Las Vegas”, som Frank har været med til at skabe sammen med Casper Christensen. Frank var også en af bagmændene bag  DR 2 tv-programmet “Casper og Mandrilaftalen”.

Kendetegn: Frank har en helt ekstraordinær evne til at kunne se det humoristiske i aktuelle emner såvel som sit eget liv. Et show med Frank rummer godt skuespil, vanvittigheder, skæve betragtninger og enestående efterligninger af de forskellige typer mennesker, vi omgås i hverdagen. Publikum kan forvente skarpe kommentarer om naragtige tendenser i tiden inden for såvel livsstil som politik. Det ligger simpelthen i hans natur at være på tværs, men på en jovial måde.

PS: Frank har ved flere lejligheder gjort sig positivt bemærket som konferencier/vært. Eksempelvis ved ”Zulu Awards” i 2003. Selvom Frank er en travl herre, bliver der også tid til at deltage i velgørenheds arrangementer som ”Talegaver til Børn”, hvor han gerne inddrager publikum i improvisationer.

Webdesign
Gren|Grafisk

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved at gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63