Uffe Holm
musikformidlingknap01
Index
Stand Up

Uffe Holm

uffeholm_020

Hurtig er han, ham Uffe Holm. På scenen er han et ustyrligt kuglelyn, der med sin utrolige energi får det meste af lokalet til at vibrere. Uanset om han bruger energien til at gøre grin med mange af de efter hans mening tåbelige mennesker, der fylder medierne eller om Uffe tager fat i nogen personer blandt publikum, så er det altid hæsblæsende, hårrejsende og meget morsomme ting, der kommer ud af munden på ham.

Også udenfor scenen er der fart på. Kun et år gik der fra Casper Christensen opdagede ham på en café i Solrød, til Uffe tog landet rundt som "Special guest" på Transit-komikerne Timm og Gordons Danmarksturne.

Foruden at hærge de danske stand-up scener har Uffe fået fast job på TV-stationen ZTV, hvor han en gang om ugen bruger sin hurtighed, på de seere, der kommer direkte i gennem til han, nær han indtager rollen som vært i programmet Pop-TV.

Desuden er Uffe en afholdt gæst som heltidskomiker på ferieture, og både skiferier og charterture har hyret hurtigsnakkende mand som underholdning.

Og det er uden TV-skærmen som filter at Uffe Holm er allerbedst: På scenen med mikrofonen i hånden og klar til at give sine yndlingaversioner en behandling, de aldrig vil glemme. Slyngveninder, kongelige og aerobic-instruktører bliver efter tur ydmyget på en måde, der kun er behagelig for dem, hvis deres selvironi er mere end almindeligt veludviklet, men som til gengæld er forrygende morsomt for os andre.

Uffe Holm kan få liv i selv det sløveste publikum. På trods af sine kun 20 år kan han alle de kneb, som får alle tilskuerne helt frem på stolekanten, og endda tiltider et par centimeter mere. Uffe Holm er en energibombe, der er væsentlig mere opkvikkende end kunstige stimulanser.

Webdesign
Gren|Grafisk

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved at gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63