musikformidlingknap01
Index
World Music

Webdesign
Gren|Grafisk

Didgeridoos

Didgeridoos

didgeridoo_fotos_010
Bestående af fire spillere:

Søren Dahl:
Har spillet didgeridoo intensivt i 1 år – men fik sin første didgeridoo i 1998. Søren har spillet didgeridoo til forskellige arrangementer gennem det sidste års tid. Søren har desuden en lungesygdom, og holder sit helbred ved lige ved at spille på det gamle australske instrument.

Martin Darlan Boris:
Er gammel extrommeslager i dødsmetalbandet Infernal Torment, da Martin lagde trommestikkerne fra sig tilbage i 90’erne, tog Martin den australske didgeridoo til sig som sit foretrukne instrument. Han har bl.a.gennem tiden spillet solo for Kronprinsse Mary til hendes bryllup i 2004 m.m.

Dennis Haslam:
Har spillet didgeridoo i ca. 1½ år intensivt. Dennis laver desuden sine egne didgeridoos af forskelllige træsorter som gror i Danmark.

Kåre Nejmann:
Lavede selv sinførste didgeridoo i 1998 og spiller jævnligt.

Lidt om didgeridooen:

Didgeridooen er en instrument lyder rigtig godt solo, men den kan også spilles sammen med andre instrumenter eller sammen med andre didgeridoos. Den går fint sammen med clapstick som de indfødte australiere også bruger.
Didgeridooen er måske verdens ældste musikinstrument og er "Australiens lyd". Didgeridooen er et kulturelt og religiøst benyttet instrument.

Der findes mere en 45 stamme navne for instrumentet blandt aboriginerne i Australien. Bl.a. Yadaki, didjeridu, bamboo og ilpirra - det staves også på mange forskellige måder rundt om i verden.

Selve oprindelsen til navnet didgeridoo er svær at finde. Oprindelsen er ukendt, men det er ikke fra aboriginer eget sprog er man ret enige om. Dog hedder træ wandoo på aboriginersproget nyoongar i det vestlige Australien og ordet/instrumentet bamboo har været kendt og brugt i det nordlige Australien siden begyndelsen af sidste århundrede.

En ægte didgeridoo er en træstamme fra et eukalyptus træ - eller gum tree, som det kaldes i Australien. En ægte didgeridoo er udhulet af termitter. Der findes mere end 800 forskellige slags eukalyptus træer. Fra de helt store 60 meter høje træer til multistammede træer på i gennemsnit 10 meter. Didgeridooen findes i mange længder og tykkelser - typisk længde er fra 1,2 til 1,8 meter.

Eukalyptusstammerne skæres af i en passende længde. Den indre del smøres med bivoks for at træet ikke skal revne. I mange tilfælde bearbejdes mundstykket også med bivoks, hvilket gør det nemmere at spille på. Men bivoksen bruges i lige så høj grad på grund af dens bakteriedræbende evne. Ydersiden af didgeridooen bliver typisk slebet, malet og lakeret, men der er også en del didgeridoos som fremstår ”rå” dvs. at de blot er slebet og står i træets orginale farve eller endda med bark på.

Der findes mange holdninger til hvordan didgeridooen kan og skal bruges - og af hvem. Selv blandt aboriginer stammerne, blandt australierne, er der forskellige holdninger. Idet instrumentet bruges både i religiøse og kulturelle sammenhænge er der diskussion om hvem der må bruge det og hvornår. I dag påstås det at der findes flere didgeridooer udenfor Australien end inde. Det skyldes primært turisternes interesse for en god souvenir, dels den etniske musiktraditions udvikling. Didgeridooen er udenfor Australien blevet et anerkendt og benyttet musikinstrument - især igennem de sidste 15 år. Mange lande har i dag både didgeridoo festivaler, - konkurrencer og -workshops - ofte hvor aboriginere er inviteret til afholdelse af master classes og koncerter.

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved at gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63