musikformidlingknap01
Index
World Music

Webdesign
Gren|Grafisk

Sambananos
sambaentre_20007_016

!SAMBA!  - forrygende, festligt, farverigt!

Sambananas - en “fuldblods”sambagruppe fra Århus!

Som grebet i en “bølge” af inspiration og entusiasme for brasiliansk musik og samba-kultur, opstod Århus-truppen - Sambananas - i foråret 1999. Gruppen der omfatter ca. 50 “sambistas”, bestående af musikere, dansere, gøglere, sminkører, chauffører og andre hjælpere, optræder med en “hot” sammenkogt ret af brasilianske stilarter!

Musikken leveres af bateriet (”bateria”), som er en akustisk slagtøjsgruppe efter brasiliansk forbillede. Musikken er dynamisk, kraftfuld og har et ”uimodståeligt” rytmisk drive !

Danserne optræder med varierede koreografier afstemt efter musik og stilart. Disse udføres af få eller mange dansere, mænd og kvinder i forening, eller hver for sig i danse med stærkere feminint/maskulint udtryk. Endvidere danses der solo. Dansen er generelt fuld af liv og energi, sensualitet og lir mellem kønnene, samt skæg og ballade!

Gøglerne har deres eget ”scene-rum”, hvor de med jonglering af (fakler?) og andre ”hundekunster” tilsætter vore shows ekstra dynamik.

Kostumer. Hver stilart har sit eget kostume og der hører specielt til sambáen et større figur-galleri. Dragterne/kostumerne er som musikken og dansen i øvrigt - særdeles farverig!

Inddragelse af publikum  med instruktion i trin og bevægelser kan arrangeres som et indslag med “varme-garanti” for selv de mest hærdede motionister - og det er sjovt!

Sambananas ambition er at ha´det sjovt samtidig med at vi formidler en rigtig stærk og dejlig samba-oplevelse til (og med) publikum. Sambananas opbygger et nyt show hvert år med delvis ny musik, koreografier og kostumer…men et absolut nyt show hver gang! Udover til karnevaler optræder vi vidt og bredt i det ganske land. Vi har bl.a optrådt ved konferencer, byfester, efterskoler, gymnasier, sølvbryllupper, butikscentre, samt mere etablerede spillesteder. Da vi spiller akustisk kan vi stort set optræde overalt!

Booking, vilkår og aftaler. Vores pris afhænger af arrangementets karakter, showets længde og gruppens størrelse som kan varieres efter lokaleforhold o.lign.

sambafestuge_2002_016

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved at gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63