musikformidlingknap01
Index
World Music

Webdesign
Gren|Grafisk

Silvana Malta

SILVANA MALTA / BE BOSSA

silvana_malta_010
Her er en sangerinde, der har fundet sig selv, og som nu skal/ må betegnes som mere end et stort talent. Silvana Malta har vi holdt af i nogle år, - hun bor jo i København - både på skiver og live, men med den nye udgivelse tager hun det nødvendige skridt helt ind i sig selv og ind i sin brasilianske musikkultur. Ifølge det udførlige materiale, der følger med, har det taget hende store overvejelser og venlige skub fra Rodolfo Stroeter, der både er bassist og producer, at ’turde’ kaste sig ud i Jobim, Edu Lobo, Haroldo Barbosa – ikke deres mest ’slidte’ numre, men de sange, som betød noget for hende og så mange andre brasilianere dengang. En virkelig sangskat at blide, længselsfulde, bløde og melodiske udtryk lister sig ind på lytteren.

Den særlige blå frasering, som gør at man uden at fatte portugisisk sagtens føler hjertets undren og længsel og smil, som f.eks. Ellis Regina gav os for nogle år siden, er nu Silvana Maltas eget udtryk.

Ubesværet og med de fem dansk/brasilianske musikere i tættæt og løstløst akkompagnement skifter tonarter, rytme præcist så pirrende, som de skal. Ja, netop pirrende.

’Adeus América’ er et muntert nummer, hvor de to slagtøj danser for Silvana, og i Jobims ‘Retra Em Branco E Preto’ spænder den tilbageholdte rytme med guitaren i front en subtropisk vind af farver ud under sangerindens intime ord. Mesterligt. Ligesom produktionens nærhed.

På et enkelt nummer folder basunisten Steen Hansen sig ud i en velkommen viril og maskulin solo, som minder os om at ikke alt er underkastelse af kærlighedens vilde veje. Men så kommer vi til underskøn version af Jobims langsomme lovesong ’Eu te Amo’ og smelter over denne eksklusive feminitet. Åh!

Det er tid til at blive betaget af Bossaen igen – som nogle af os blev det i 60’erne – tid til festlig eftertænksomhed, mens man længes efter endnu tur til Belo Horisonte, eller en af de mere stille strande. Gerne med fru Malta. Og med Afonso Correa, den fabelagtige raslemager, i baggrunden.

En indsigelse: Man kan jo gætte og visualisere hvad de 11 sange handler om, og det er i sig selv en luksus -udfordring, men jeg kunne  nu godt bruge nogle oversatte tekstcitater som en slags parleur.
silvana_malta_cd_06
Henrik Wolsgaard-Iversen

Silvana Malta Group :

Silvana Malta – Vocal & Acoustic Guitar
Steen Rasmussen – Piano & Keyboards
Torben Westergaard – Bass
Jacob Andersen – Percussion
Jonas Johansen – Drums

Gaffa Skrev

Fremragende skive fra Silvana Malta, som med bopæl i Danmark fortsætter med at indspille brasiliansk musik med højt internationalt niveau.

Da Silvana Malta i 2005 udsendte Céu de Brasilia i samarbejde med notabiliteter som Airto og Toninho Horto, skrev hun verdensmusikalsk historie i Danmark. Undertegnede fandt, at den klart var årets plade. Nu er hun i færd med at overgå den bedrift med denne fuldmodne hyldest til bossanova-musikken. Malta har her kastet sig over en stribe af de mere kendte ting fra komponister som Chico Buargue, Edu Lobo og Jobim. Og hun gør det simpelthen vidunderligt, ikke mindst i kraft af et sublimt orkester, anført af producer/bassist Rodolfo Stroeter, som tidligere har produceret eksempelvis Gilberto Gil.
Scoopet på denne plade er dels det delvist danske orkester, hvor Jonas Johansens trommer er formidable, ikke mindst hans brug af whiskers på eksempelvis Jobims Bonita, hvor også pianisten Steen Rasmussen leverer toner, der rammer. Ligesom Stroeter og den formidable guitarist Diego Figueiredo stedse står for et spil, som ikke bare leverer den brasilianske stemning, men også opdaterer den. og så kæler Rodolfo Stroeters produktion for Silvana Maltas stemme, som emmer af indlevelse og masser af tid til at dvæle ved øjeblikket og finde ind til sjælen.
Der er en vidunderlig intimitet på hver en strofe, og så synger Silvana Malta simpelthen, så guderne må sig forbarme.
Be Bossa er en sublim plade.
Af Torben Holleufer

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved at gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63