|
Danmark har masser af gode bands. Der er mange af dem der spiller blues. Der er også mange der spiller rock. Og pop. Og alt muligt andet. Danmark har kun et band som spiller rendyrket Reggae. Det har de gjort i snart atten år.
Bandet hedder Slo Down og består af følgende medlemmer: Mads Henriksen - Trommer Mads Nørgård - Percussion Mikkel Raki - Congas Joakim Øster - Bas Maria Jæger - Organ / Piano Klavs Sand - Keyboards Ole Brockman - Vokal / style Johs. Nørrelykke - Vokal / Guitar Benjamin Kissi - Vokal / Guitar Caroline Abbew - Vokal Lene Nørgård - Vokal Hytte Nielsen - Vokal Johanne Lønstrup - Vokal Mikkel Falk - Trompet +zzz Bibi Westberg - Trompet Niels Mathiassen - Saxofon
Bandet blev dannet tilbage i 1983/84 af Ole Brockman. Delvis i protest over de begyndende „kopi“ bands, men mest udfra en brændende passion for Jamaicansk Roots Reggae.
Da jeg er vokset med Band som The Beatles, Donovan ( kan man huske ham ? ) og J.S. Bach er mit hoved og hjerte af en ret melodisk karakter.
Men ikke desto mindre fik jeg en, åbenbart livslang, åbenbaring da jeg i sin tid opdagede den Jamaicanske musik, ikke mindst med navne som : Burning Spear, Jimmy Cliff, U-Roy, Dr. Alimantado, Black Uhuru og Marley Familien.
Alle vores sange er selvkomponerede og det er ikke uden stolthed at vi kan præsentere et orkester, som har været på banen i så mange år uden at falde i gryden med suppe steg og kopi is : vi kan selv -vi tør selv og vi vil selv. Med andre ord : her er INGEN Karaokee, INGEN Playback og INGEN trommemaskiner, for dén sags skyld.
Det der er, er et fuldblods Live Big Band, levende og pulserende, ligesom i de gode gamle dage!
Vi arbejder med en teknik med at stå rundt omkring publikum, da det jo er live og denne form giver en fantastisk medlevende oplevelse for alle, publikum såvel som orkester.
Teknikken har ydermere den fordel at vi ikke „ tvinger „ publikum til noget de ikke selv har lyst til...
Jeg kalder denne teknik „Roots Surround“ og kan i øvrigt varmt anbefale den til alle som laver live perfomance. De bedste hilsner fra Ole Brockman -2001
Slo Down - world class Roots Reggae Music
|