Erik Grip
 Tradition og Nærvær.
I mere end 45 år har Erik Grip sunget sange og viser på sin helt egen måde, og et stort publikum elsker at høre såvel de nye som de gamle sange.
Til dato er 30 album udgivet. To album har givet Grammy nominering og Erik Grip har som eneste ikke forfatter modtaget en pris af Søren Gyldendal fonden. Prisen blev givet for de mange tonesætninger af og arbejdet for dansk lyrik.
Erik Grip har komponeret mere end 150 melodier, hvoraf de mest kendte er tonesætningen af tekster af Grundtvig, Frank Jæger, Emil Aarestrup og Jan Toftlund og Thorstein Thomsen for at nævne nogle af de vigtigste. Men der komponeres stadigvæk sangbare melodier til gode, stærke og vedkommende danske tekster.
Alle kender sangene ”Velkommen i den grønne lund”, ”Rose skal vi danse”, ”Små hjul” og ”Åbent landskab”. Den sidstnævnte er dog ikke komponeret af Erik Grip; Men der er også et utal af andre nærværende sange som gerne høres igen og igen.
Erik Grip kan høres solo eller med pianisten Henrik Gunde.
|