Phønix
musikformidlingknap01
Index
Folk
phoenixlogo001
Fl_uk

In english

phoenixfoto001

Phønix er efterhånden et veletableret band på den danske musikscene og har spillet koncerter på utallige klubber og festivaler i Danmark og i store dele af Europa.

Hos Phønix oplever man musik med stor intensitet og entusiasme, og respekten for traditionen udfordres hele tiden af trangen til at være original. Med en unik instrumentation, nogle nye melodier og tekster hentet fra den store skat af danske og nordiske folkeviser og sange samt ikke mindst nogle komplekse og originale arrangementer, giver Phønix sit bidrag til at forny den danske folkemusiktradition.

Phønix består af:

Karen Mose Nørgaard: Sang
Fortolker de traditionelle danske sange og folkeviser med stor indlevelse og nerve. Karen er opvokset i Tommerup på Fyn og har fra hun var helt lille sunget folkeviser, de første lærte hun af sin mor. I dag bor Karen i Odense, hvor hun studerer folkemusik på Det Fynske Musikkonservatorium. Siden 1999 har hun flere gange optrådt med orkestret Lang Linken og spiller desuden i Dudelidej og Stafivia.

Katja Mikkelsen: Fløjter og violin
Katja står for Phønix´ lyriske passager på blokfløjte, tværfløjte eller violin enten som melodifører eller solist og har desuden komponeret en stor del af bandets instrumentale repertoire. Katja, som er opvokset i nærheden af Næstved spiller også i folkrock-bandet Fenja Menja og har i de seneste år blandt andet været meget aktiv i arbejdet med folkemusikseminaret ROD. Sidst men ikke mindst er hun uddannet som eneste blokfløjtespiller på folkemusiklinjen på Det Fynske Musikkonservatorium i sommeren 2002.

Anja Præst Mikkelsen: Basklarinet og klarinet
Anja har på basklarinet opdyrket en helt særlig sound med rytmiske ostinater og spændende basgange. Anja er opvokset i Næstveds opland, men er nu bosiddende i Odense. Er 1998 uddannet musikpædagog og folkemusiker fra henholdsvis Det Jyske Konservatorium i 1998 og Det Fynske Musikkonservatorium 2002. Anja er også kendt fra Dug, Tek3 og Stafivia.

Jesper Vinther Petersen: Harmonika
Er i Phønix primært akkompagnatør, men optræder også som melodispiller. Med sine skubbende rytmer og frække akkorder er han med til at give Phønix den helt særlige lyd. Jesper er fra Vejle, men nu bosat i Odense. Uddannet fra folkemusiklinen på Det Fynske Musikkonservatorium sommeren 2002. Jesper har spillet/spiller i Dug, Ostinat Ekspressen, Baltinget og med Kristine Heebøll.

Jesper Falch: Percussion
Er med sit solide spil på conga den der får hele bunden til at råsvinge. Han understøtter både melodi og akkompagnement og binder på overlegen vis musikken sammen. Jesper, som stammer fra Randers, afsluttede i juni  2000 sin uddannelse på Center for Rytmisk Musik og Bevægelse som han supplerede med diplomår på Rytmisk Musikkonservatorium i København. Arbejder nu som freelance musiker og underviser. Desuden kendt fra Baltinget, Hush og Zoe.

Phønix har bl.a. optrådt følgende steder:
* Danmark:Tarm Festival, Odense Folk Festival, Strib Vinterfestival, Skagen Festival, Frederiksund Vise Festival, Kløften Festivalen, Århus Folkemusik Festival, Halkær Kro, Det Bruunske Pakhus og Gimle.
* Sverige: Norrsken, Musik vid Dellen, Gränsløstfestivalen, Folkmusikcafeet i Göteborg, Mejeriet i Lund, Malmø folkemusikforening. * Norge: Førde Internationale folkemusik festival og Telemarkfestivalen i Bø.
* Tyskland: Leipzig Tanzhausfest. * Belgien: Dranouter Folk Festival, Labadoux Festival, Den Ekster, La Tentation i Bruxelles * Luxembourg: Cadance, L’Inoui Café. * Tjekkiet: EBU-Folk festival i Roznov pod Radhostem. * Japan: Nagoya.

Diskografi:
’95: Fra asken til ilden (NIXCD1) 
’96: Folkmusic from Denmark 96 (MXPCD196)
’96: Autumn ’96 - DemoCD (NIXCD3)
’97: Folkmusic from Denmark 97 (MXPCD197)
’97: Udbrud (NIXCD06) 
’99: Folkmusic from Denmark 99 (MXPCD199)
’99: LIVE (GO0299)

phoenixcd9902
phoenixcd_live
phoenixcd_autumn01
phoenixcd_asken01
phoenixcd_pigenogdrengen01

Webdesign
Gren|Grafisk
© 1996-2018

Hvis du ønsker tilbud med information om priser og evt. ledige datoer vedr. band eller solist, kan du sende en besked ved gå til siden Information og udfylde formularen. Husk at angive kunstnerens navn.

Du kan  også ringe til Musikformidlingen på: 86 13 00 63