I GADERNE...
Den Rigtige Grønlandske Julemand besøger, sammen med en af sine hustruer, din by. Han ankommer direkte fra Nordpolen og har på vejen hertil været forbi sit værksted i Nuuk, hvor de hårdtarbejdende nisser nu har rigtigt travlt med at fabrikere julegaver.
Han er her før jul, på sin tur verden rundt, for at se om alle børn har det godt. Han er specielt interesseret i de steder hvor man gør meget for børnene. I den forbindelse er hans opmærksomhed faldet på din by, som han anser for at være en meget børnevenlig by med mange muligheder for aktiviteter og spændende samvær.
På hans tur rundt i byens gader, bliver han transporteret på hundeslæde, med et forspand af 6 grønlandske hunde. Han vil gerne hilse på så mange børn som muligt og vil meget gerne modtage ønskesedler og breve hvor byens børn skriver lidt om hvordan de har det og evt. tegner en tegning til julemanden. Han lærer også børnene at sige glædelig jul på grønlandsk, og fortæller en historie derfra.
|