Schwung er et af Danmarks mest eftertragtede salonensembler. Og med god grund: når Schwung spiller, er det med nærvær, intensitet og kærlighed.
Da duoen samtidig er professionel til fingerspidserne, garanteres en unik musikalsk oplevelse af international klasse. Med sine autentiske og levende fortolkninger af klassisk salon- og wienermusik skaber duoen en eksklusiv og afslappet atmosfære.
Schwung har en fantastisk musikalsk indlevelsesevne, som gør dagen til en uforglemmelig oplevelse.
FIRMAARRANGEMENTER - PRIVATARRANGEMENTER - KONCERT
SALONMUSIK "Vi elsker den klassiske wiener- og salonmusik og synes, at den har noget særligt at tilbyde mennesker. Salonmusikken passer til enhver lejlighed, hvor der ønskes en afslappet, men alligevel stilfuld og romantisk stemning - som i Wiens saloner i forrige århundrede".
Anne-Marie Meineche er uddannet pianist på Det jyske Musikkonservatorium hos docent Kjeld Hansen, og har desuden deltaget i mesterkurser hos bl.a. Pavel Stepan i Prag, Lionel Guillery i Strassbourg og Victor Teuflmayer i Wien. Efter diplomeksamen i 1992 studier ved musikakademiet i Bratislava.
Mads Bo Falk er uddannet violinist på Det jyske Musikkonservatorium i Århus ved docent Arne Balk-Møller. Har deltaget i masterclasses med tidl. koncertmester i Berliner Philharmonikerne Leon Spierer, professor på Musikhochschule i Wien Ernst Kovacic, John Holloway (verdenskendt barok-violinist) og Lars Ulrik Mortensen (do. cembalist og ekspert i tidlig musik). Videregående studier i London hos prof. Maureen Smith, Royal College of Music.
Schwungs repertoire tæller mere end 100 klassiske perler indenfor salonrepertoiret. Eksempler: "An der schönen blauen Donau" (J. Strauss) - "Tango Jalousie" (J. Gade) - "Rosen aus dem Süden" (J. Strauss) - "I Wien mellem blomstrende ranker" (Stolz) - "Salut d'Amour" (Elgar) - "Liebesfreud" (Kreisler) - "Schön Rosmarin" (Kreisler) - "Meditation" fra Thaïs (Massenet) - "Brudevalsen" (Niels W. Gade) - "Intermezzo" fra Cavalleria Rusticana (Mascagni) - "Svanen" (Saint-Saëns) - "Drunt in der Lobau" (Strecker) - "Radetzky-marsch" (Strauss) - "Les Lanciers" (Mikel) - "Bryllupsmarsch" (Mendelssohn)
|